Cruiser Premium 8/10 pers. (Estival Octo) er fra kategorien Estivale. Bådene er med det bedste udstyr og med megen komfort. Den store solterrasse bag i båden er i samme niveau som loungen, og her er solsejl, bord med stole, udvendig bruser og badestige.
Der er en ekstra dejlig terrasse i stævnen. Alle modeller har DVD-afspiller, elektriske toiletter, udendørs bruser og landstrøm. Båden har også bovpropel.
Cruiser Premium 8/10 har 4 sovekahytter med dobbeltsenge, som kan laves om til 8 enkeltsenge. Der er mulighed for 2 sovepladser i Loungen. 2 bad/toilet med elektrisk brusesystem, elektriske toiletter, håndvask og håndklædetørrer.
Desuden:
- Lounge med 360° panorama udsigt.
- Indvendig styreplads med dobbelt sæde integreret i salonen
- Ekstra dobbelt sæde
- Fuldt udstyret køkken (220 l køleskab med frostboks), 4-blus komfur, ovn og dobbelt håndvask
- Skydedør agter
- Adgangslåger i siderne
- Indstøbt trappe til udvendig styreplads på soltag
- Ekstra udvendig styreplads
- Bruser på badeplatform
Se en beskrivelse af båden her.
Saverne ligger i Alsace, som grænser op til Tyskland og Luxemborg - 1 dags kørsel fra Danmark. Alsace er et område fuld af historie og spændende gastronomi. Der er flotte landskaber med bjerge og skove. Desuden kan d nyde fantastiske regionale retter med sprudlende vine. Du har vandsportsmuligheder samt gode vandre-cykelstier
.
Med udgangsbase i Saverne kan du sejle mod syd til Strassbourg eller mod vest mod Mittersheim eller Nancy. Oplev den kendte bådelevator i Artwiller, som er den eneste af sin art i Frankrig og absolut en spændende oplevelse.
På vejen mod Nancy sejler du igennem det grønne Lorraine Plateau og i Nancy er Stanislaspladsen et must (på Unescos verdensarvsliste). Sejler du nordpå ad Canal de la Sarre mod Harskirchen er der mange søer og "vandområder", hvor der er strande, og bade- og vandsportmuligheder.
European Cruise: Du har mulighed for at sejle igennem 3 lande - Frankrig, Tyskland og Luxembourg. Vælg en 3 ugers tur med udgangspunkt i Saverne eller en 2 ugers tur med udgangspunkt i Harskirchen.
Se hvor Alsace ligger....
Se sejlmulighederne her...
Lidt mere om Alsace.....
Læs om vores fantastiske kanalbådsferie i Alsace ... klik her.
Aktivitetsmuligheder:
Golf i Nancy og Sarregumines, "Zoo og Fauna park" i Sainte Croix, Rideskole "Nature et Cheval" i Arzviller, Strand og vandsportsaktiviteter i Mittersheim.
Afstande:
Strassbourg - 41 km
Strassbourg lufthavn - 40 km
TGV togstation - Saverne: 600 m
Du kan sejle 1 uge:
Tur/retur:
- Saverne, Mittersheim, Saverne: 122km, 52 sluser, 32 timer.
- Saverne, Boofzheim, Saverne: 142 km, 60 sluser, 36 timer.
Du kan sejle 10 dage:
Tur/retur:
- Saverne, Nancy, Saverne: 208 km, 66 sluser, 47 timer.
Du kan sejle 2 uger:
Tur/retur:
- Saverne, Sarreguemines, Saverne: 208 km, 78 sluser, 54 timer.
- Saverne, Nancy, Toul, Saverne: 281 km, 103 sluser, 70 timer.
Du kan sejle 3 uger:
- European Cruise, 469 km, 97 sluser, 103 timer.
Fra denne base kan man leje en pool, som kan hægtes bagpå båden. Hvis båden er 13m eller mere, kræves der sejlerbevis.
Husdyr: er tilladt.
Der kan lejes for færre eller flere dage... spørg efter pris.