Rivertravel.dk

Overvejelser inden bestilling

Fransk Ferieformidling giver gerne gode råd, så ring eller skriv gerne.


Bådtype

Overvej, om I vil have en moderne båd eller en mere enkel og gammeldags indrettet båd. Tænk over, om I ønsker 2 styresteder, både indendørs og udendørs, og om der skal være plads til at kunne sidde ude med bord og stole.


Turen

Overvej om I vil sejle frem og tilbage til samme base. Dette er udgangspunktet for de oplyste priser, men man kan mange steder sejle fra en base til en anden, hvilket koster ekstra, afhængig af bådens størrelse. Der skal man også tænke på, at man enten skal have sin bil transporteret til slutbasen eller skal kunne komme tilbage og hente sin bil. Transport af bil eller returrejse kan bestilles på forhånd. Da der er mange ting som skal koordineres, forbeholder udlejer ved One-Way cruises sig ret til først at bekræfte retning og afrejsebase 48 timer før afrejse.


Parkering af bil
I forbindelse med de fleste baser er der mulighed for offentlig parkering, hvor man kan have sin bil stående mens man sejler. Der er ofte også muligt at få bilen placeret i en garage eller lukket parkeringsplads mod betaling.


Forsikring

Det er en god idé at tegne en afbestillingsforsikring, så man kan få sine indbetalte penge tilbage, hvis man skulle blive forhindret i at komme afsted - vær opmærksom på forsikringens dækning, som kan variere fra selskab til selskab.


Bådene er forsikrede, men forsikringen dækker ikke bådens lejer samt de personer, der er om bord, tyveri er heller ikke dækket af denne forsikring. Hos udlejer kan man tegne en Cruise Plus insurance/Damage Waiver, der dækker følgende risici: afbrydelse af sejladsen, brud på skrue og propel, cykler, personskade samt tilbagebetaling af hele depositumsbeløbet. Denne forsikring fritager ikke, at man betaler depositumsbeløbet før afrejse.


Bovskrue
En del af bådene, især de store, er forsynet med en ekstra bovpropel, som gør det meget nemmere at kunne navigere. Denne bovpropel skal især i kanalerne bruges med forsigtighed, da småsten og mudder kan beskadige propellen. Hvis bovpropellen går i stykker under sejladsen, er det ofte umuligt at reparere den, idet man skal bruge en kran til at løfte båden op af vandet. Disse besværligheder betyder, at man kan komme ud for, at man ikke kan få den båd med bovpropel, som man havde booket fra starten, og så skal man selvfølgelig ikke betale for bovpropellen. Hvis man har beskadiget bovpropellen og kræver at få den repareret i løbet af sejladsen, vil lejer blive opkrævet reparationsbeløbet.

 

Cykler

Vi anbefaler at I lejer et par cykler, så I får bedre mulighed for at komme lidt væk fra båden. Det er rart at kunne cykle op til de små landsbyer og proviantere, og der er ofte dejlige stier langs kanaler og floder som er perfekte til en cykeltur.


Slutrengøring

Man kan vælge selv at gøre båden ren efter turen eller tilkøbe denne service. Hvis man vælger selv at gøre rent, bliver man opkrævet et rengøringsdepositum, og man skal sørge for at båden er gjort ren inden afleveringstidspunktet.


Brændstof
Der er ikke inkluderet brændstof i priserne, man betaler pr. time man har haft motoren kørende. Man afregner når man kommer tilbage til basen. Man sejler i gennemsnit ca. 30 timer om ugen.


Udstyr

Der findes en liste over bådens udstyr i brochuren men vi sender gerne et eksemplar. Det er en god idé at tage et par ekstra karklude og viskestykker med på turen. Tjek om der er sengelinned til alle personer inden I sejler ud.


RABAT: Vores samarbejdspartnere - Les Canalous, Nicols og Locaboat - har forskellige rabatordninger. Spørg altid om den bedste pris hos Fransk Ferieformidling.


Se vores rejsebetingelser her...

Fransk Ferieformidling • Skolegade 95, 1. 6700 Esbjerg • Tlf.: 29314775 •